1-3 dages levering |14 dages returret |Unikt sortiment

Fadlagring af vin – Hvorfor?

Oprettet d.

Fadlagring af vin – Hvorfor?

FADLAGRING AF VIN – HVORFOR?

 

Ingen regel uden undtagelse, men…. Det er i dag så godt som umuligt at forestille sig en Top-rødvin, der ikke har fået en kortere eller længere periode på egetræsfade.

 

Oprindelig var brugen af træfade ikke en del af selve vinproduktionen, men træ var det materiale der blev brugt til at lave de beholdere, hvor i man gærede, opbevarede og transporterede vinen.

Med tiden har vinbønderne så tillært sig at bruge egetræsfadene til at fremhæve vinenes karakter og til at give vinene en ekstra dimension samt et længere liv.

I vores tid, foregår gæringen oftest på tanke af rustfrit stål, som ikke kun er billigere men også lettere at holde rene end for eksempel træfade.

 

Først efter vinen er gæret færdig kommer vinen i dag på træfade, hvor den opbevares (lagres) i op til to år eller mere.

 

Hvorfor bruger man egetræsfade til lagring af vin? - Hvad er formålet?

Formålet med fadlagring er at få gjort vinen mere holdbar og stabil.

Derudover bruges fadlagringen til at afrunde og modne vinen via en naturlig iltning gennem træet og til at gøre vinen mere fyldig og kompleks samt give den en mere koncentreret smag.

Under fadlagringen sker der også en naturlig fordampning af væsken, der netop er med til at koncentrere og blødgører den ellers friske og pågående frugtsmag i den lagrede vin.

 

Hvad smager egetræs-fadlagring af?

Alt efter, hvor egetræet kommer fra, kan man i mere eller mindre udstrækning dufte og smage dets oprindelse i den færdige vin.

 

Duften af fad (egetræ) er relativ let at finde i vinen. Egetræet, der er den træsort som oftest anvendes til vinfade, afgiver nemlig vanillin (vanilje, er som bekendt blandt de mest aromatiske krydderier, vi har). Kanel og nelliker er andre typiske krydderier, som stammer fra egefadet. Hvis vinen dufter af kokos, vil nogle mene, at vinen har fået (for) meget træ.

 

Tit vil den fadlagrede vin også have et røget præg, oftest i form af duften af ristede kaffebønner. Det skyldes, at egefadene bliver brændt af - ristet - indvendig under produktionen for at gøre det lettere at bøje staverne når man skal samle vinfadet.

Med tiden har man også lært, at man gennem denne indvendige-ristningen af træet kan styre krydringen af vinen.

Graden af hvor meget egetræet er blevet ristet indvendigt, får betydning for hvor intens de røgede duft- og smags-nuancer bliver i vinen.

Jeg plejer at drage en sammenligning med at riste brød. Nogle vil gerne have det kun lige akkurat skal være knasende. Andre ønsker det let brunligt, og andre igen ønsker det måske næsten helt sort.

 

Grundlæggende skelner man primært mellem fransk og amerikansk eg, som er de to vigtigste oprindelseslande af egetræ til vinfade. Den amerikanske eg er ikke kun billigere end den franske. Den afgiver også mere krydrede toner af blandt andet vanilje, dild og til tider banan.

 

Amerikansk eg er traditionelt set meget udbredt i Spanien og bruges ligeledes flittigt i den nye verden, hvor man sætter pris på et meget markant fadpræg og den relativt lave pris i forhold til egetræsfadene af fransk eg.

 

Om det er fransk eller amerikansk eg er i og for sig ikke vigtigt medhensyn til kvaliteten i vinen. Det vigtigste er, om det som træet har afgivet af nuancer, er blevet godt integreret i vinen.

I løbet af fadlagringen afgiver træet tanniner, sukker og vaniljeagtige stoffer til vinen.

 

Ønsker man en forfinet aroma med et godt bid af tanniner, der vil understøtte vinens gemme-potentiale, er det som regel sagen med fransk eg*.

Er det derimod en kraftigere aroma og i højere grad smagen af mokka- og vanilje vinmageren ønsker, vil egefade af amerikansk eg ofte være det rette valg.

 

Træet må ikke overskygge vinens oprindelige karakteristika.

 

Dette betyder, at står du med en vin der er for eksempel 3 år gammel og som har lagret på fade af fransk eg, så kan du regne med, at vinen alt-andet-lige, er lavet med henblik på at den skal ligge og modne et par år endnu inden den drikkes. Er det der imod en 3 år gammel vin der har været på fade af amerikansk eg, så kan du regne med, at det er en vin som sikkert kan holde sig og modnes et par år endnu, men på dagen, vil den være fyldig og givetvis have en varmende blødhed.

 

Prøv selv at smage forskellen med

Finca MTs, Malbec Gran Reserva 2012 ”Roble Francés” (fransk eg) eller

Finca MTs, Malbec Gran Rerserva 2012 ”Roble Americano” (amerikansk eg). Begge fra Lujan de Cuyo i Mendoza, Argentina.

 

* Når der tales om fransk eg, skelner man også mellem fra hvilken skov, egetræet kommer. Det er primært fem skove med hver deres karakteristika som der benyttes. De fem skove er: Allier, Limousin, Nevers, Tronçais og Vosges.

 

Kan al vin med fordel lagres på egefade?

Mange forbinder kvalitetsvin med rødvin, som har tilbragt kortere eller længere tid på egetræsfade. Det kræver da også et vist kvalitetsniveau i den ”rå” vin, for at været egnet til at blive lagret på egefade.

 

Men, i princippet kan al vin lagres på egefade. Både rødvin og hvidvin. Men det er langt fra alle druer der er egnet til at blive lagret på egefade. Og derfor er det langt fra sikkert, at det vil give nogen som helst mening.

 

En vin der er lavet på druer hvis duft og smags-nuancer er mindre intens eller robust, vil drukne i egetræets egenskaber.

 

Alligevel sker det desværre tit - typisk med vine i den lave ende af prisskalaen - at producenten efterfølgende har tilsat vinen træspåner, egeekstrakt eller sænket egestave ned i mosten for at give vinen toner af egefadslagring. Det kan dog både duftes og smages.

 

Det betyder, at en dårlig vin ikke bedre af at blive fadlagret.

 

Skål!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar