Viña Alta Cima er grundlagt af ønologen Klaus Schröder, ligger cirka 15 kilometer syd for byen Curicó. Det er en "boutigue" vingård som holder sig til en begrænset vifte af vine, som til gengæld lever op til både druernes og områdets unikke karakter. Vinene er modne og imødekommende. Druerne trives under de gunstige klimaforhold, med varme somre og hvor nat- og formiddagstemperaturen holdes naturligt nede ved hjælp af den nærliggende flod – Lontué.
Hvorfor 6.330? Alta Cima referer til de høje bjergtinder hvorfra de briser og det smeltevandet kommer fra som er med til at give de gunstige forhold for vinplanterne på vingårdens marker. De højeste tinder blandt disse når op i 6.330 meters højde over havoverfladen.
Lontué Valle de Lontué D.O. ligger i provinsen Curicó hvor den moderne vinindustri blev født tilbage i 1979 af Miguel Torres fra Spanien. Han kunne se mulighederne i området for, at lave vine af topkvalitet og diversitet. Dette skyldes provinsens mange forskelligartede lokale klimatiske forhold.
For foden af Andes-bjergene og ved kyst-bjergene er det køligere end det er inde midt i landet, hvor temperatuerne om sommeren nemt kommer op omkring de 30 grader midt på eftermiddagen.
Ved Andes-bjergene skyldes det, at den kolde luft oppe i Andes-bjergene trækkes ned i dalen af den varme luft som stiger op derfra.
Ved kysten påvirkes vinmarkerne af de kølige briser som kommer ind fra Stillehavet.
Inde i landet bliver områderne tættest på de tværgående floder - som transportere de krystalklare iskolde smeltevand fra Andes-bjergene ud til Stillehavet - holdt køligere end de områder som ligger længere væk fra floderne.
Titel | Type | Størrelse | Download |
---|---|---|---|
Recognitions-AC-6330-Ensamblaje-K.pdf | 284.54KB | Download | |
AltaCima-6330-K-2017.pdf | 169.25KB | Download |