Hvad er vin

Kort fortalt så er vin resultatet af at vinproducenten har gæret - fermenteret - saften fra vindruer af slyngplanten Vitis vinifera.

Ud over den nok mest udbredte type vin - som er bordvin - kan vin også være af typerne mousserende og hedvin. For at skelne vinene yderligere fra hinanden, kategoriseres de også i forhold til stilart og farve.

Farven
En vins farve kommer fra farvepigmentet i drueskallerne på de druer der bruges til at lave vinen.

Hvidvine laves som regel druer hvis skal er grøn(-lig). Disse druer giver typisk vine med svag gullig farve der kan variere i dybde og til tider være mere gylden end gullig.

Eksempler på hvidvinsdruer (grønne druer); Gewürztraminer, Riesling, Sauvignon Blanc

Rødvin laves af druer med mørkt skin. Nogle gange omtales de som blå eller lilla druer. Rødvinene får deres farve og tanniner fra farvepigmentet i drueskaller som bliver sammen med druemosten under fermentationen. Fjernes skallerne fra druesaften kan der laves hvid vin eller rosévin fra disse druer.

Eksempler rødvinsdruer (blå druer), Malbec, Syrah, Tempranillo, Carmenere

Ønsker vinproducenten at lave en rosévin, skilles druemosten fra skallerne, når den rette lyserøde tone er fundet.

Bordvine findes ligeledes i en bred vifte med hensyn til fylde og sødmegrad.

Fylden beskrives somregel som værende; let, medium eller fyldig og referere til det generelle smagsindtryk – hvor meget vinen udfylder munden.

Lette vine føles typisk delikate og forfriskende, hvilket ofte gør dem velegnede til aperitif. Hvis det der serveres til er meget smagsfyldt eller stærkt, kan lette vine få det svært med at byde ind med smagsoplevelser.

Eksempler på lette vine er, Pinot Grigio samt vinene fra området Beaujolais i Frankrig

Fyldige vin har typisk mere intense dufte og smagsnuancer samt en generel højere alkohol volumen.

De fyldige vine giver en følelse af viskositet i munden og kan som regel gå pænt i spænd med smagsfyldte retter.

Eksempler på fyldige vine; Chardonnay (fadlagrede) fra klimaer med meget sol og varme.

Rødvine hvor Cabernet Sauvignon er hoveddelen.

Sødmegrade – tør, medium eller sød?

Sødmegraden indikerer mængden af restsukker i vinen. De fleste bordvine er tørre, hvilket betyder at de ikke smager sødt. Vine der i smagen har et strejf af sødme betegnes som medium.

Sødevine eller dessertvine, er vine hvor smagen domineres af sødme, der gør dem ideelle til at nydes til sukkerfyldte desserter eller salte oste.

Ekspempler på søde vine; Sauternes, Late Harvest

Andre stile

Aromatiske vine er vine der typisk beskrives med intense aromaer af blomster og urter.

De fleste aromatiske vine er hvidvine. Druen eller druerne der bruges samt fremstillingsmetoden af en given vin, er styrende for hvor aromatisk den endelige vin bliver.

Eksempler på aromatiske druer; Gewürztraminer, Riesling.

Egetræ og fadlagring - Finder du ordet Oaked på etiketten – betyder det, at vinen på et eller andet tidspunkt har haft kontakt med egetræ. Enten i form af fade af egetræ, spåner/chips eller lignende. Denne kontakt kan give vine flere underliggende toner i duft og smag, samt give vine med mere fylde.
 

Søger du vine med egetræslagring, så gå efter vine hvor der på etiketten står Oaked eller prøv en vin fra Spanien med betegnelsen; Crianza, Reserva eller Gran Reserva

Mousserende vin

Mousserende vine har bobler fordi de I fremstillingsprocessen får indfanget kuldioxiden der ellers frigives under gæringen.

Når du serverer mousserende vin, så sørg for, at de er kølige. Det vil gøre dem boblende i længere tid.

Normalt er det nemmest at finde mousserende hvidvine og rosé. Der laves dog også mousserende rødvine.

Blandt de mest kendte mousserende vine finder du; Champagne, Cremant og Blanquette. Samt Cava, Prosecco og Sekt

PS: Ikke alle mousserende vine er Champagne, men alle Champagner er mousserende vine.

Hedvine

Den nok mest kendte hedvin er Portvin.

Noget af det som gør hedvin speciel er at den har fået tilsat ekstra alkohol I form af drue-sprit. Denne tilsætning øger vinens alkoholvolumen til 15/22%.

Grund til at man tilsætter alkoholen har rod i tiden inden kunstigt fremstillede antioxidanter og inden videnskaben helt forstod antibakterielle stoffer. I den tid tilsatte man alkoholen for at holde vinen frisk.

Der findes en lang række af forskellige hedvine. Generelt kan man sige at alle portvine er søde og Sherry/Jerez spænder fra det knas tørre til det ultrasøde. Smagsmæssigt spænder paletten fra frisk og frugtig til intens og nøddeagtig.

 

Følg med i hvad vi laver, via vores mailservice hvor du vil modtage vinformation, tips, tricks og gode tilbud. Tilmeld dig her.”