Når du smager en vin, hvad enten det er formelt eller bare for din egen fornøjelses skyld, er der tre hovedkomponenter, du bør undersøge. Det er; udseende, næse og smag. Du kan bruge udtryk som 'ben' (en indikation af alkoholindhold) eller recitere en lang liste af frugter, krydderier eller salte aromaer, der kan spores i næsen, når du beskriver vinen. Hvis du er virkelig nørdet, kan du endda beskrive de forskellige sukker-, syre- og tanninniveauer i vinen, og hvad disse komponenter gør ved den overordnede vinstruktur.
Men på et tidspunkt vil du stille det meget vigtige spørgsmål - Er det en god vin?
Når du skal beskrive vinens farve, hvilke aromaer der er til stede i næsen, og hvilken slags smag og strukturelle komponenter der registreres på ganen, er det tid til at vurdere vinens kvalitet. Vær her opmærksom på, at det ikke er et spørgsmål om du kan lide vinen. Dét er et andet forhold. Du elsker måske af forskellige årsager vinen til 25 kroner, men når du gennemgår denne fire-trins kvalitetstjekliste, vil du forstå at der er en forskel.
Balance
Et af de mest brugte (og misbrugte) ord i vinens verden er uden tvivl det vigtigste element, der er nødvendigt for en kvalitetsvin. Nemlig balance. Men tricket til at opdage og bedømme balance er at forstå, hvad der balancerer med hvad: Frugt med tannin; alkohol med sukker; syre med frugt. Hvis alle disse ting fungerer sammen, hvilket betyder, at en komponent ikke er i modstrid med eller overmander en anden, så er vinen i balance.
Længde
Længde beskriver, hvor længe en vins duft og smag forbliver på i næsen og på din tunge. Når du vurderer længden, så spørg dig selv, om vinens smag bliver hængende i munden i flere sekunder, eller om de hurtigt forsvinder igen efter vinen har forladt munden.
Er disse behagelige eller er de noget hårde, astringerende eller bitre? En vins længde og finish kan være fortryllende, og kan nærmest på forførende vis få dig til at tage en ny slurk (eller måske et ekstra glas). Så når en vin har en lang, spændende og tilfredsstillende finish, er der tale om en vin med længde.
Intensitet
Intensiteten kan spores både i næse og mund. Når en vins aromaer springer ud af glasset, eller når smagene praktisk talt smager tredimensionelt, er det tegn på en intens vin. Hvis en vin har identificerbare egenskaber, der er klart knyttet til en bestemt druesort, region eller terroir, kan den siges at være udtryk for den pågældende drue eller region. Med andre ord, når du nipper til en Premier Cru Chablis og registrerer grønne frugter og mineralitet, der kommer igennem, så kan boksen intensitet blive afkrydset.
Kompleksitet
Nogle vine kan betragtes som simple, hvis de kun har en eller to egenskaber. For eksempel kan en Pinot Grigio-vin på startniveau have et højtniveau af syre, citrusfrugter og måske et strejf af blomsternoter. Det betyder dog ikke, at det ikke er godt lavet eller underholdende; det er bare den iboende stil af en eller anden Pinot Grigio. Men for at blive betragtet som kompleks, skal en vin have forskellige aromaer og smage, der er primære (frugt, krydderier, blomsternoter fra druen), sekundære (smag og aromaer, der kommer fra modning på fade af egetræ eller gæringsteknikker som omrøring af bærme) og tertiære (smagskomponenter, der kommer fra lagringen på flaske, som for eksempel jord og svampe). Plus, der skal være nævneværdig syre og/eller tanniner i vinen, der giver den strukturelle sammensætning en interessant personlighed. Så når en vin har alle disse herlige aromaer og smage i kombination med læskende frugtsyre, gribende tanniner og er fyldig på ganen, så har du en kompleks vin på hænderne.
Konklusion
Når du har været igennem de ovenstående faser, har du mulighed for at vurdere om vinen besidder disse fire vigtige kvaliteter, og du kan fastlægge vinens overordnede kvalitet. Hvis ingen af boksene kan få et flueben, kan det være tegn på en dårligt fremstillet vin, da alle vine skal kunne vise mindst ét kvalitetstegn. Hvis bare en af kasserne får en check, så tænk på den vin som acceptabel, men måske ikke noget særligt. Har vinen optjent to flueben, har du sikkert med en god vin at gøre. Og når en vin får et flueben i hver fase, så nyd den, for så er det sandsynligvis en fremragende vin du har i glasset...
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.